like a white silence the colours freeze into shapes.

and, blooms the food and the booze and the cigarets smiles from the blue lips, up through the cracks I have planted in the window with the most beautiful view.

som en hvid stilhed fryser farverne

til små skikkelser. og, blomstrer maden og sprutten og smøgernes smil fra de blå  læber

op gennem revnerne jeg har plantet i vinduet 

med den smukkeste udsigt.

I need night to stay awake

lying motionless in closed eyes of sound.

it’s the time it takes to sit down

before the day is again.

and you that take the pictures of sleep

I can’t develope

but wake with in my hands.

 

jeg mangler natten til at holde mig vågen.

ligger helt stille i lukkede øjne af lyd.

det er tiden det tager at sætte sig ned 

inden det er blevet dag igen.

og dig der tager billederne af søvnen 

jeg ikke kan fremkalde, 

men vågner med i hånden 

they are lined up, the cars.

impossible to move. they repeat

eachother’s movements.

and while I melt the asphalt hard

enough to continue, they tell me

about the time when the steel was

made of butter and the wheels spun

all by themselves. onwards.

into the night and out the ear

canal, that worm alive like a break

without end.

 

I wonder why the street is more

beautiful when it shows its white

teeth in the frost, as it gets dark

when the cold makes its mark.

so clear you can’t see through it

without holding something in front

of your eye.

de står på række bilerne.

ikke til at flytte. de gentager

hinandens bevægelser

og mens jeg smelter asfalten hård

nok til at fortsætte, fortæller de mig

om dengang deres stål var

lavet af smør, og hjulene kørte

helt af sig selv

videre.

ind i natten og ud ad øregangen,

der kringler sig levende, som en bremse

uden ende.

 

jeg tænker på, hvorfor gaden er

smukkere når den viser sine

hvide tænder i frosten, som det bliver

mørkt når kulden sætter sit aftryk.

så klart man ikke kan se gennem den,

uden at holde noget for øjet.  

the trees agree about the animals

now. they are brown and for some

tongues divine. I pin the laundry

to the highest crowns and wonder

where you lay your dreams at night

træerne enes om dyrene nu,

de er brune og for nogen tunger guddommelige.

jeg hænger tørre tøjet fast i de højeste kroner, 

og tænker på hvor du mon lægger dine drømme hen om natten. 

fortorvene er tørre og nærmest danske

når de skinner i kulden fra den halvåbne 

munds kys. de lette åndedrag smiler luften 

tilbage i de holdte lunger.

de går hjem ad deres spor 

mens højheden tager sin kuvert under armen, 

og taler flere fugles tunger af