like a white silence the colours freeze into shapes.
and, blooms the food and the booze and the cigarets smiles from the blue lips, up through the cracks I have planted in the window with the most beautiful view.
som en hvid stilhed fryser farverne
til små skikkelser. og, blomstrer maden og sprutten og smøgernes smil fra de blå læber
op gennem revnerne jeg har plantet i vinduet
med den smukkeste udsigt.
I need night to stay awake
lying motionless in closed eyes of sound.
it’s the time it takes to sit down
before the day is again.
and you that take the pictures of sleep
I can’t develope
but wake with in my hands.
jeg mangler natten til at holde mig vågen.
ligger helt stille i lukkede øjne af lyd.
det er tiden det tager at sætte sig ned
inden det er blevet dag igen.
og dig der tager billederne af søvnen
jeg ikke kan fremkalde,
men vågner med i hånden
they are lined up, the cars.
impossible to move. they repeat
eachother’s movements.
and while I melt the asphalt hard
enough to continue, they tell me
about the time when the steel was
made of butter and the wheels spun
all by themselves. onwards.
into the night and out the ear
canal, that worm alive like a break
without end.
I wonder why the street is more
beautiful when it shows its white
teeth in the frost, as it gets dark
when the cold makes its mark.
so clear you can’t see through it
without holding something in front
of your eye.
de står på række bilerne.
ikke til at flytte. de gentager
hinandens bevægelser
og mens jeg smelter asfalten hård
nok til at fortsætte, fortæller de mig
om dengang deres stål var
lavet af smør, og hjulene kørte
helt af sig selv
videre.
ind i natten og ud ad øregangen,
der kringler sig levende, som en bremse
uden ende.
jeg tænker på, hvorfor gaden er
smukkere når den viser sine
hvide tænder i frosten, som det bliver
mørkt når kulden sætter sit aftryk.
så klart man ikke kan se gennem den,
uden at holde noget for øjet.
the trees agree about the animals
now. they are brown and for some
tongues divine. I pin the laundry
to the highest crowns and wonder
where you lay your dreams at night
træerne enes om dyrene nu,
de er brune og for nogen tunger guddommelige.
jeg hænger tørre tøjet fast i de højeste kroner,
og tænker på hvor du mon lægger dine drømme hen om natten.
fortorvene er tørre og nærmest danske
når de skinner i kulden fra den halvåbne
munds kys. de lette åndedrag smiler luften
tilbage i de holdte lunger.
de går hjem ad deres spor
mens højheden tager sin kuvert under armen,
og taler flere fugles tunger af